
Velkommen til BOXevents.dk FITevents.dk og fitclub.dk
Jeg håber vi kan hjælpe jer med udvikling og gennemførelse af jeres næste sundhedsprojekt
Booking & info 27284122

Henrik Leth - Manager.
Udover den motiverende og underholdende træning, præsenterer eventet mentale strategier og tænkemåder, der er relevante i forbindelse med skolegang, prøver og eksamener. Sammenholdet styrkes i klassen og på tværs af årgangen, og eleverne får et personligt boost.
I efteråret 2011 indledte vi et større samarbejde med Gentofte Kommune. Vi skulle inspirere kommunens udskolingsklasser med vores undervisning i forskellige former for fitness.
Det var en stor succes på alle skoler. Alle var glade; elever, lærere og ledelser, og vi fortsætter derfor med levering af disse events i Gentofte, Frederiksberg mfl. i fremtiden.
Vi underviser en hel årgang pr. event ca. 75 elever. Vi sætter alt udstyr op i jeres hal, musik osv og står klar når eleverne kommer.
Vores fitness-teambuilding-event er ideelt til skolernes motionsdag.
Vi underviser op til 200 deltagere af gangen.
Ring og hør nærmere om, hvordan vi kan inspirere jeres elever med det bedste inden for fitness.
Mange hilsner
Henrik
FEEDBACK fra Gentofte Skole.
Hej Henrik,
Tak for et godt arrangement med 7. og 8. årgang fra Gentofte Skole. Særligt hæfter jeg mig ved din evne til uafbrudt i knap halvanden time at holde ALLE i gang hele tiden. Aktiviteten var utrolig høj, der blev svedt, knoklet, pustet, prustet og smilet.
Mange elever som ikke altid er de mest aktive fik du virkelig ram på. Jeg hæftede mig ved flere elever, som efterfølgende vill have informationer om, hvor man kan få mere af den slags træning. Jeg hæftede mig ved det, da det var nogle elever, som ikke normalt dyrker sport, og de så ud til virkelig at være motiveret for dette.
Jeg har talt med lærerne fra 7. årgang, og de var ligeledes meget imponeret over dit engagement og indholdet i eventet.
Det var ikke blot fysisk træning, men også mentatræning. Vi kan ikke komme udenom, at flere af vores elever til tider kan have præstationsangst i skolen pga. karakterer, men jeg synes, du havde mange virkelig gode pointer, som jeg er fuldstændig sikker på, trængte ind.
Alt i alt er jeg vildt glad for, at vi fik muligheden for dette arrangement. Jeg gør det meget gerne igen, og håber andre kolleger og elever får muligheden for det samme.
Mikkel Christiansen - idrætskoordinator, Gentofte Skole




